Studievilkår

Den her indlæg kan virkelig få debatten i kog. Eller den kan i hvert fald trække nogen linjer op ret hurtigt. Jeg syntes det er utroligt ucharmerende at nogle ser på den her beskrivelse af et liv (som jeg tvivler på at de ville finde sig i at leve selv) og kalde det klynkeri. Men samtidig er jeg langt fra tilhænger af ideen om at de studerende skal betales for at studere. Hvad er løsningen så?

Jeg har gået på et studie hvor man arbejder i døgndrift. Morgen, dag, aften. Søvnløse nætter og weekender. Sådan er kulturen og der er ikke nogen der stiller spørgsmålstegn ved det for som ny studerende kommer man hurtigt ind i vanen. Man ser de ældre studerende gøre det og ens lærere lave små sjove bemærkninger om det. Det skal nok passe at andre studieretninger er knapt så krævende men uanset hvor du kommer hen så er en uddannelse i Danmark et fuldtidsjob. Skemalægning antager at du står til rådighed alle ugens dage (ja, også i weekenderne. Det er i hvert fald hvad jeg læser i det når man modtager en opgave fredag som skal afleveres mandag) og der er ikke nogen forståelse fra noget niveau i universitetssystemet hvis du siger at du ikke har prioriteret uddannelsen højest.

Jeg ved faktisk ikke hvem der fik ideen til uddannelsesstøtte (SU’en) eller hvilken motivation der lå bag. Som ovennævnte indlæg i Politikken illustrerer meget fint så er det ikke noget man kan leve af (man kan “klare sig” men som indlægget også viser rigtig godt er at det at “klare sig” ikke altid er en ordentlig måde at leve på) og jeg mener heller ikke det er noget man bør leve af. Hvis vi forestiller os at studerende er 100% statsfinansierede kan man let ende med at være på overførselsindkomst en tredjedel af ens liv hvis ikke mere. Det lyder ikke som en holdbar model.

Men det er heller ikke en holdbar model når de studerende på den ene side står med et universitet der kræver ens fulde engagement og på den anden side må anerkende at et job ved siden af er en nødvendighed. Det som jeg syntes at indlægget i Politikken viser rigtig godt er at det store billede er helt forkert sat sammen og hvad det betyder for en studerende helt nede i de små intime detaljer i hendes liv.

Hvad med at vi forestillede os en struktur hvor de studerende er en vigtig del af arbejdskraften og de videregående uddannelser er tilrettelagt derefter? Det er en løsning af den kaliber jeg ser Sofie V. Jensen ønske sig. I hendes indlæg viser hun hvor sårbar hun er og formår samtidig at påtale en problematik. At affeje det som klynkeri er, for mig at se, at vise at men egentlig ikke gad læse hvad der stod (eller mangler kapacitet til at forstå hvad der bliver sagt).

Hvis Danmark fortsat vil betegne sig selv som et vidensamfund og samtidig være velfungerende så er det, efter min mening, vigtigt at vi gør op med den nuværende form vores videregående uddannelser har. Vi gør alt for meget fordi det er sådan vi altid har gjort og fordi at ændre det ville betyde at man nærmest skal starte forfra. Men hvis det er det der skal til for at de studerende ikke længere skal studere under fysiske forhold som ville være uacceptable på en arbejdsplads, for at det at være studerende ikke skal være en konstant kamp for at leve værdigt og for at vi ikke samtidig skaber grundlaget for en uholdbar samfundsmodel… så er det hele besværet værd.

Tak Sofie. Fordi du turde skrive om dig selv. Fordi du påpeger en problematik der er både så stor og så lille at den er blevet overset alt for længe. Og fordi du viser at bare fordi et system virker betyder det ikke at det ikke kan genovervejes og at bare fordi man klarer sig betyder det ikke at man har det godt.

(og nu ved jeg bare at Sofie skriver tilbage og siger at det slet ikke var det hun mente. Typisk)

Advertisements

3 responses

  1. Torill

    Innlegget du viser til var interessant, ikke minst fordi det viser hvor stor betydning kultur har for en oppfatning av fattigdom og av rett og galt.

    Danmark har sannsynligvis verdens beste studiefinansiering gjennom SU. I Norge gir Statens Lånekasse litt over 90 000 i studiestøtte hvert år, i form av lån. Dersom studenten passerer alle eksamener kan 36 000 av dette gjøres om til stipend. Det vil si at det som tilsvarer “SU” i Norge er på 3600 i måneden, og er betinget av at studenten fullfører. Finansieringen dekker 10 av årets 12 måneder, de to siste er det forventet at studentene arbeider.

    Det er helt normalt å ha opp mot en halv million kroner i lån etter endt høyere utdanning. De 100 000,- den unge damen i innlegget klager over, er altså temmelig lite i forhold.

    I Danmark er det altså forventet at studentene skal klare å leve av SU. Det mener jeg studenter burde kunne få lov til, og at dansk SU bør oppjusteres til å tillate studentene fulltids studier uten ekstrajobber. Men det finnes en god del andre mulige tiltak.

    Bygging av studentboliger: Det burde være mulig å både bo og spise på SU, men det forutsetter at det finnes rimelige studentboliger. I Norge blir dette ivaretatt av studentenes egen forenning, Studentsamskipnaden. Staten eller en lignende forening burde ha ansvar for å levere rimelige boliger til mennesker under utdanning, like ved utdanningsstedet, til priser som et tilpasset støtten.

    Manglende kulturell aksept for fattigdom: Studentboliger hvor alle er i samme båt og ingen har penger fører til økt aksept for at alle har lite penger, noe som igjen gjør at den relative fattigdommen blir mindre, siden ingen går og kjenner på den. At familien ikke skjønner hvor lite penger studenten har er et annet problem. Kanskje folk generelt bør bremse litt på forventningene til andre.

    Belønning for god progresjon: Dersom studenten søker om lån kan en del av dette gjøres om til stipend eller regulær SU dersom studenten har god progresjon. Mange danske studenter er veldig lenge inne i systemet, noe som er en belastning for alle. Dersom finansieringen utvides med en kobling til progresjon, kan det hende at disse pengene spares inn ved at universiteter og høyskoler kan bruke sine ressurser på studenter som er til stede og som gjennomfører og kommer ut i arbeid.

    Dette forutsetter selvsagt at utdanning fører til arbeid. Med Danmarks høye arbeidsledighet kan en mer effektiv studiefinansiering føre til hjerneflukt. Norge ligger for eksempel ikke så langt unna kulturelt og språklig, og arbeidsledigheten er minimal der. En ung, ferdigutdannet person som er villig til å bo på landet i noen år vil lett kunne finne en jobb i Norge, noe utallige unge svensker har oppdaget. For å unngå dette er en dårlig studiefinansiering og en langsom studieprogresjon et redskap for å holde unge dansker ute av arbeidsledighetskøene og inne i utdanningssystemet.

    January 10, 2012 at 17:33

    • Jeg ved heller ikke hvorfor hun har valgt at bo i en lejlighed i KBH, når der er kollegier ude ved RUC, så sparede hun også på transport. Hvis de er fyldte, så er der masser af ledige kollegieværelser i KBH, som koster langt mindre end 3000 om måneden.

      January 13, 2012 at 12:10

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s