Posts tagged “In danish

Retten Til Brok

En artikel fra Universitetsavisen hvor skribenten i en “kærlig opsang” gør opmærksom på at hun ikke gider “…høre på brok fra folk, og slet ikke studerende med op til seks måneders ferie om året og al frihed og tid i verden, uden børn.”

Nå – måske gider jeg ikke høre på brok fra nogen som ikke lider af en alvorlig sygdom der har sat deres liv på pause. I det mindste har forældre muligheden for at være studerende. Der er altid nogen som har det “værre”.

Jeg har aldrig forstået hvorfor stress er så stort et statussymbol at vi skal konkurere om mest af det. Med mindre formålet er at man kan etablere sig selv som den der har det sværest og fra den position ugyldiggøre andres problemer – Hah! Du har det let!

Et liv er et liv. Du fylder det med hvad du nu vælger (feks børn – som vil tage meget af din tid) og til tider med hvad du ganske uventet for kastet i nakken (måske en skriveblokering under dit speciale – som al tid i verden ikke kan afhjælpe). Om du har svært ved at følge med, om du føler at du ikke opnår det du skal eller om du oplever at være presset er en helt relativ sag. Javist – alle har evnen til at tage sig selv i nakken og rejse sig til at møde deres personlige udfordringer. Men det kræver en helt særlig form for selvretfærdighed og manglende empati at tro at man der den som må fortælle andre at de skal tage sig sammen. Ja – dig – Marie-Elisabeth Holm.


Fridge Poetry

I’ve been meaning to post these for a while. The Randi writes surprisingly sensitive poetry from the (mostly dirty) magnetic words on the fridge.


A Post About Patrick & Movies

(more…)


Modkraft – At Være Kraftigt Imod!

Jeg må for alvor være ved at blive gammel. Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst læste noget på Modkraft.dk som jeg kunne relatere til. Med det mener jeg at Modkraft er fantastisk gode til at skrive om vigtige og spændende emner som ganske givet fortjener mere opmærksomhed. Men efter første afsnit har jeg det som om jeg bliver hægtet af og den såkaldte queerpolitiske maskine sætter i gang og overdøver alting.

(more…)


Eyescream

Det er blevet en vane at få en milkshake hos Paradis Is når jeg kommer til Valby Station efter at have været på Glostrup Hospital. Hvor de ser på mine øjne. Nogle gange virker det som om de kun ser på mine øjne. Det er sært at bruge 1½ time på at blive stirret ind i ansigtet og stadig føle sig overset.

Jeg kan bedst lide når der er to folk foran mig i køen hos Paradis Is og de skal helst være under 170 cm for så kan jeg se over dem og lure hvad for noget is der er at vælge imellem. Det er ikke altid let at vælge tre forskellige slags is der kan blandes sammen til en lækker milkshake. Man kan også vælge to slags is men så bliver det ikke en særlig tyk milkshake og de er mere lækre når de er tykke. Hvilket er sært for man drikker dem med et sugerør uanset hvad.

Jeg kan ikke så godt lide når der ikke er nogen mennesker i kø for så skal jeg bruge tid på at stå og vælge og så ender jeg med en mærkelig kombination. Ekspedienten står og venter og måske kommer der folk og står og venter i kø bag ved een. Man skal tænke sig godt om for nogle kombinationer virker smarte på papiret. Såsom karamel/chokolade/banan. Men de er det slet ikke i virkeligheden. I ganske få tilfælde bliver man overrasket positivt. Såsom med jordbær/kokos/lakrids. Men det er sjældent.

Jeg får at vide at mine øjne er blevet bedre til at se siden sidst. JEG er blevet bedre til at se hedder det. Nogle gange er det svært at tænke på mine øjne som en del af resten af helheden. Det virker i hvert fald ikke altid som om vi spiller på samme hold. Men det er godt at vide at der er en målbar forbedring. For det er svært at se selv.

PS: A Triumph and somewhere to go (preferably far away). Please.


Studievilkår II

Som sagt så kan Sofie sætte debatten i kog. Den mest gennemgående respons jeg syntes hendes indlæg har fået er meget lig den Maria og Sille kommer med og det syntes jeg er trist.

(more…)


Studievilkår

Den her indlæg kan virkelig få debatten i kog. Eller den kan i hvert fald trække nogen linjer op ret hurtigt. Jeg syntes det er utroligt ucharmerende at nogle ser på den her beskrivelse af et liv (som jeg tvivler på at de ville finde sig i at leve selv) og kalde det klynkeri. Men samtidig er jeg langt fra tilhænger af ideen om at de studerende skal betales for at studere. Hvad er løsningen så?

(more…)